Venteliste til optagelse i Coret

Rekordmange ansøgere til Coret skaber venteliste for håbefulde sangere.

Coret er startet op igen efter sommerferien og er i fuld sving med at lære efterårets repertoire, såvel som nye medlemmer, at kende. Efter sommerens optag er vi nået et svimlende medlemstal på 70 sangere, hvilket er en rekord i vores kor.

Men nu er vi også nået grænsen for, hvor mange vi kan være. Allerede forud for denne sæsonstart, har vi måttet afvise en del håbefulde korinteresserede og henvist dem til venteliste. Det er en uvant situation for os – men også meget glædeligt, at så mange vil være en del af vores kor!

Lige nu har vi en del damer på venteliste – både til sopran- og alt-stemmen. Hvad angår herrer har vi fået fyldt rækkerne godt op, og alle egnede ansøgere forud for denne sæson, har fået en plads.