Lukket for optag til sæson 2024/2025

Til august mødes ca. 70 sangere til en ny sæson i Coret. Her byder vi også velkommen til en lille håndfuld nye sangere, som var heldige at få plads i år.

Sæson 23/24 har igen været et år, hvor Coret har fået utroligt mange henvendelser fra håbefulde sangere, som ønsker at komme med i Coret. Det er dejligt at mærke så stor en interesse!

I juni holdt vi optagelsesprøve med folk fra ventelisten. Vi søgte specifikt efter alter og herrer. En lille gruppe nye sangere er endt med at få en plads, og vi glæder os til at byde dem velkommen.

Fremover har vi ikke en løbende venteliste. I stedet kan interesserede blive skrevet på vores interesseliste og få en mail, når vi søger efter nye sangere og har åbent for ansøgninger til medlemskab.

Hvis du vil på vores interesseliste, så skriv til mail@coret.dk (skriv venligst ‘Interesseliste’ i emnefeltet). 

Læs mere om medlemskab