Det føles allerede som længe siden, at Coret stod i en fyldt Simon Peters Kirke og hilste julen velkommen. Som altid var det en dejlig oplevelse i selskab med vores venskabskor, Det Grafiske Kor og Tårnbykoret, som vi kan tage med os helt ind i januar!
Men nu er julen forduftet, og vi ser frem til forårets koncerter. Den 21. marts møder vi atter Køge Bugt Koret til koncert i Teaterbygningen i Køge. Og i dag, onsdag den 10. januar 2018, tager vi hul på forårsrepertoiret – hvad mon Miriam har i ærmet til os?