Coret sang foråret ind i Johanneskirken

Onsdag den 19. april gæstede Coret Johanneskirken i Greve. Kirken har før dannet ramme om flere af Corets koncerter, og det er altid en stor fornøjelse at synge i det fine og moderne kirkerum.

Koncerten bød denne gange på an lang række numre, som især bevægede sig inden for nyere og ældre pop – herunder musik af The Backstreet Boys, Coldplay, The Minds of 99, Teitur, Lennon & McCartney og – som ekstra nummer – The Beach Boys, hvor solbriller og stråhatte blev fundet frem til sangen Kokomo og dermed afsluttede koncerten i ægte feriestemning.

Som sædvanligt var kirken godt fyldt af et dejligt publikum, som også sang godt med på fællessangene.

Næste koncert bliver i Greve Gymnasiums flotte sal onsdag d. 11. juni 2025 kl. 19.30.

Læs mere om næste koncert