Tenorerne sender kærlighed til Miriam

Coret under Corona: Kor-abstinenserne er store!

Som så mange andre fællesskaber, har Coret naturligvis været lukket ned siden starten af marts. Vi glæder os usigeligt meget til at se hinanden igen, når forholdene igen er normaliserede. Det er svært at undvære hinanden. Flere medlemmer melder om deciderede kor-abstinenser, men holder sig kørende på et skud Phillip Faber-fællessang hver dag.

Det er i sådanne tider, vi virkelig mærker, hvad fællesskabet og korsangen gør ved os! Man bliver simpelthen glad i låget af at synge sammen, og gør man det regelmæssigt, bliver det en del af den, man er – og sangen bliver et jævnligt skud “velvære-vitaminer”, som er svære at undvære.

Vi håber stadig på, at vi kommer til at synge for publikum, inden sæsonen slutter i midten af juni. Mens vi ser tiden an, vil vi synge løs hjemme i stuerne og huske på alle de gode minder, vi har sammen.

Og selvfølgelig ønske alle en god påske.