Efter en veloverstået forårskoncert i den gamle teatersal i Køge, rykker Coret udenfor i nye omgivelser. Søndag den 5. maj skal vi synge på Pantomineteatrets flotte, gamle scene til Kordage i Tivoli, hvilket vi glæder os rigtig meget til.
Det er ikke hver dag, vi får mulighed for at synge i så specielle rammer, og vi vil gøre vores bedste for at nå langt ud over scenekanten! Det samme håber vi på at gøre, når vi et par uger efter, lørdag den 25. maj, skal synge på en udendørs scene på Greve Sommerfestival. Vi sender et par gode tanker mod vejrguderne i håb om godt vejr!